Om foreningen
Energiforeningen Sydthy er stiftet i et samarbejde mellem borgere, erhvervsliv og fjernvarmeværker i Hurup, Vestervig og Bedsted. Foreningen er for alle der bor i postnumrene Bedsted, Vestervig og Hurup-Ydby.
Energiforeningen Sydthy er et fælles demokratisk talerør i dialogen om den grønne omstilling, og hvad vi lokalt vil have ud af den.
Foreningens formål og opgaver
Foreningens hovedformål er at organisere borgerne i området, således at foreningens medlemmer får mest mulig medbestemmelse på planlægningen af energianlæg i området.
Foreningen er ikke for eller imod opstilling af Vedvarende Energi (VE)-anlæg i foreningens område.
Foreningen vil undersøge behov, ønsker og muligheder for VE-anlæg i lokalområdet og søger at sikre, at lokalområdet får det bedst mulige grundlag for at beslutte sig for mulige VE-anlæg i vores område.
Hvis vi beslutter os for at der skal opføres anlæg i lokalområdet, er det foreningens holdning at ejerskabet til en væsentlig del af VE-anlæggene skal placeres i en lokalejet erhvervsdrivende fond. Fondens overskud skal anvendes til almennyttigt formål, således at fordele ved energianlægget kommer flest mulige borgere i lokalområdet til gode.
Bestyrelsen og foreningen arbejder for dialogen og indflydelse, og som medlem vil du få medbestemmelse på spørgsmål som:
- Skal der opføres vedvarende energianlæg i Sydthy?
- Hvor store skal de være?
- Hvor skal de placeres
- Hvordan skal ejerskabet se ud
- Hvordan skal overskuddet anvendes lokalt?
Bestyrelsen
Formand
Tom Nørgaard
Bedsted
Næstformand
Alex Krabbe Brønager
Vestervig
Medlem
Kjeld Yde Madsen
Bedsted
Medlem
Mikael Søgaard
Hurup
Medlem
Lisbeth Bang Nielsen
Hurup
Medlem
Preben Bjerre
Vestervig
Suppleant
Poul Erik Mark
Ydby
Suppleant
Energiforeningen Sydthy
Stationsvej 2 7755 Bedsted, Danmark
+45 40209464
CVR: 44252945
energiforeningensydthy@gmail.com